Vedtægter

Love og vedtægter

for

Holmstrup Beboerforening

$1. Navn og hjemsted:

Navn på foreningen er Holmstrup Beboerforening. Foreningen har hjemsted i Holmstrup ved Odense på Fyn.

$2. Formål:

Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser med henblik på at fremføre disses synspunkter over for Odense Kommune og andre offentlige myndigheder. Derudover skal foreningen forsøge at fremme sammenhold og fællesskabsfølelsen i byen gennem afholdelse af f.eks. beboerfester, kulturelle arrangementer eller andet.

$3. Medlemsret:

Enhver myndig person der bor i Holmstrup by har ret til at være medlem af foreningen. Derudover kan enhver der bor i området og som føler sig specielt knyttet til Holmstrup optages som medlem. Medlemskab oprettes for et år ad gangen. Gældende medlemskab skal, uanset om man fraflytter Holmstrup, kunne opretholdes, dog kun som passivt medlemskab. Unge under 18 år kan ligeledes optages som passive medlemmer.

$4. Kontingent:

Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen for et år ad gangen.

$4. Generalforsamling:

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når den måtte ønske det. Ligeledes kan ekstraordinær generalforsamling afholdes når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter anmodning herom med angivelse af de punkter som ønskes behandlet. Ekstraordinær generalforsamling skal i så fald afholdes senest 4 uger efter anmodningens fremsættelse.

Skriftlig indkaldelse til såvel ordinær generalforsamling som ekstraordinær generalforsamling skal, med angivelse af dagsordensforslag, ske med mindst 14 dages varsel. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 7 dage før mødet.

Generalforsamlingens dagsorden er:

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af referent.
  3. Formandens/bestyrelsens beretning.
  4. Fremlæggelse/godkendelse af regnskab.
  5. Fastsættelse af kontingent.
  6. Valg til bestyrelse, revisorer, suppleanter.
  7. Valg til ad hoc udvalg.
  8. Indkomne forslag.
  9. Eventuelt.

$5. Generalforsamlingens beslutningsdygtighed:

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødte medlemmers antal. Beslutninger foretages ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget. Stemmeafgivning kan ske ved fuldmagt, såfremt et medlem er forhindret i fremmøde. Lovændringer kan foretages af generalforsamlingen når 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. Afstemningen skal foregå skriftligt såfremt et medlem ønsker det.

$6. Bestyrelse og revisorer:

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges på generalforsamlingen ved almindelig stemmeflertal. Alle som er aktive medlemmer af foreningen er valgbare til bestyrelsen, som konstituerer sig selv. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Generalforsamlingen vælger endvidere to suppleanter og to revisorer for en et-årig periode. Genvalg vil altid kunne finde sted til alle hverv. Alle hverv er ulønnede. Suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøderne på lige fod med bestyrelsesmedlemmer. Dog har suppleanterne ikke stemmeret.

$7. Bestyrelsens beslutningsdygtighed og kompetence:

Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte bestyrelsesmedlemmer. Referater fra bestyrelsesmøder skal føres af bestyrelsens sekretær. Efter bestyrelsesmødet skal referatet rundsendes til den øvrige bestyrelse. Ved næste bestyrelsesmøde skal referatet underskives af den del af bestyrelsen der var tilstede på det refererede møde. Herefter gemmes referatet og er ligeledes tilgængeligt for Holmstrups Beboerforenings medlemmer. Der holdes møde i bestyrelsen når dette er nødvendigt, dog mindst 2 gange årligt.

Bestyrelsen kan ikke forpligtige medlemmerne økonomisk ud over det ved generalforsamlingen fastsatte kontingent. Bestyrelsen varetager beboernes interesser i overensstemmelse med de retningslinjer, som er givet af generalforsamlinger samt ved ekstraordinær generalforsamling.

Beboerforeningens protokoller afleveres til Sanderum arkiv med intervaller på 5 år. Således at foreningens sekretær har minimum de seneste 5 års protokoller liggende.

$8. Udvalg:

Bestyrelsen kan nedsætte udvalg blandt foreningens medlemmer til varetagelse af opgaver der falder ind under foreningens formål. Udgifter til de nedsatte udvalgs arrangementer skal altid godkendes af bestyrelsen.

$9. Regnskab:

Regnskabet skal i revideret stand forelægges på den ordinære generalforsamling en gang årligt til godkendelse. Regnskabsåret følger kalenderåret.

$10. Tegning og hæftelse

Foreningen tegnes af formanden samt kassereren. Bestyrelsen samt medlemmer hæfter kun for sine forpligtelser, med den i foreningen til enhver tid hørende formue.

$11. Medlemskab og opløsning:

Indmeldelse og udmeldelse i foreningen kan ske på generalforsamlingen eller hos medlemmer af bestyrelsen. Foreningens opløsning kan kun ske efter de for lovændringer gældende regler, idet der dog skal afholdes ekstraordinær generalforsamling som skal bekræfte beslutningen. I tilfælde af foreningens opløsning skænkes foreningens midler til Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse.

HISTORIK FOR VEDTÆGTER:

  • Oprettet ved stiftende generalforsamling marts 1983
  • Ændret ved generalforsamling d. 13 marts 2013
  • Ændret ved generalforsamling d. 09 marts 2016